Samtaleforløbet
tager ofte udgangspunkt i problemstillinger som:
-
Kommunikationsvanskeligheder
-
Manglende
forståelse og kontakt mellem parterne
-
Uenighed i
spørgsmål om børneopdragelse
-
Fastlåste
mønstre i familiens daglige samvær og gøremål
-
Savn af
sensualitet / seksualitet i forholdet
_
Det er en
forudsætning for at få et optimalt udbytte af parsamtaler, at
begge parter er indstillet på et samarbejde og at begge ønsker
at arbejde med udviklingen af forholdet.
Min erfaring er, at udbyttet øges, hvis parret i dagligdagen er indstillet på at afsætte noget tid til at være sammen.
Behandlingen
tager udgangspunkt i at arbejde aktivt med en bedring af parrets
kommunikation. Vi indøver dialog mellem parterne fremfor
diskussion a la ”hvem har ret” .
Ofte kan kommunikationen i et længerevarende parforhold have
udviklet sig i retning af flere magtkampe, hvor parterne for
længst er ophørt med at lytte til hinanden, og nu mere er
optaget af at forsvare egne synspunkter.
Med dialogmetoden kommer parret tilbage til en større interesse
i hinanden. Kontakten mellem parterne udbygges, når man oplever,
at man bliver lyttet til og føler anerkendelse i en tryg
atmosfære.
Det svære og nye i dialogmetoden er, at man lærer at sætte focus
på egne frustrationer, følelser, ønsker og behov og lærer at
slippe kritikken af den anden part.
Dette betyder, at forholdet ændrer sig, men det sker på en sådan
måde, at man kommer hinanden i møde på punkter, som er vigtige
for partneren.
Min rolle
som parterapeut er at give rammen for en konstruktiv dialog,
hvor parterne taler sammen ud fra min instruktion.
Jeg tager ikke stilling til ”hvad der er rigtigt og forkert” i
forhold til de emner, man ønsker drøftet, men hjælper parret med
at afklare, hvordan man kan komme hinanden i møde og igangsætte
en positiv udvikling i forholdet.
Min opgave er også at tilgodese, at begge parter i forholdet
kommer til orde.
I mellem
sessionerne arbejder parret ofte med relevante opgaver /
focusområder for at støtte den positive udvikling i forholdet.
Hos nogle
par er det relevant at arbejde med de værdier og psykologiske
mønstre, som de to parter har med fra opvæksten.
Dette kan spille en rolle i parrelationen i form af psykiske
sårbarheder, som i opslidende samspil aktiveres i forholdet i
form af sårethed, vrede, opgivenhed, irritation m.v.
Dette at bevidstgøre disse sårbarheder gør, at vi kan opnå en
mere nuanceret forståelse af partnerens reaktioner, og at vi kan
lære ”at træde varsomt”, så partneren ikke unødigt såres eller
frustreres.
Alle har vi vore ”ligtorne” (læs sårbarheder), som stikker dybt,
og som partneren skal undgå ”at jokke på”.
Samtidig er det værdifuldt, at vi netop i parforholdet kan opnå
en grad af tryghed, så vi kan vise vore sårbarheder og på trods
heraf føle os respekteret og ”taget imod” af den anden part.
Set i min
optik, er der netop i parforholdet på trods af magtkampe og
konflikter mulighed for at genfinde den tryghed og respekt, de
fleste mennesker søger.
I arbejdet med at blive klogere på kommunikationen og de
bagvedliggende mønstre i parforholdet skabes gensidig respekt.
Vi bevæger os mod større tryghed og nærhed. Følelsen af at blive
taget alvorlig øges. Måske opdager vi endda, at vi langt fra
kender hinanden på et dybere plan, og vi kan ligefrem blive
nysgerrige på den anden igen! Den gode cirkel er i gang.
Tit får jeg
spørgsmålet, hvor mange sessioner?
Der gives ikke noget entydigt svar, men efter ca. 3 gange er der
erfaringsmæssigt ofte igangsat en positiv udvikling. Typisk
indebærer et forløb 6-8 samtaler.

For printvenlig tekst, klik her
